Du skal bruge:
Sukker
Vand
Gryde
En passende form
1. Lav en blanding af ½ del sukker og ½ del vand og kom det op i en gryde.Til mindre projekter,som f.eks. denne krone er det nok at bruge ½ deciliter af hvert.
2. Kog blandingen op og rør om indtil alt sukkeret er opløst. Lad blandingen afkøle inden brug.
3. Dyp dit arbejde i blandingen, og sørg for at det gennemvædes godt, men tryk overskydende væske ud.
4. Nu skal arbejdet tørre, og det gælder om at finde en passende form. Arbejdet skal sidde i spænd, så vær lidt kreativ med at finde det rigtige.
5. Når arbejdet er lagt på formen, så brug lidt tid på at trække detaljerne frem. Jo mere omhyggelig du er - jo flottere resultat.
Så skal arbejdet gennemtørre. Hvor lang det vil tage, afhænger af arbejdets størrelse og luftens temperatur, men gerne 1 døgns tid - eller måske mere. Du kan nemt mærke forskellen, for arbejdet skal blive helt stift. Virker det derimod 'gummiagtigt', så er det ikke tørt nok endnu.
![]() |
Her her prinsessekronen lagt på en urtepotteskjuler, og skal nu trækkes i facon |
Du kan bruge balloner til påskeæg
- Put ballonen ind i ægget og pust den op
- Træk og form arbejdet og hæng sen til tørre
- Når arbejdet er gennemtørt lukkes luften ud af ballonen, hvorefter den forsigtigt kan trækkes ud af ægget
TIP 1 - brug en elastik til at lukke ballonen - i stedet for at binde en knude - så kan den fint anvendes flere gange. Skyl den med lidt rent vand inden du bruger den igen.
TIP 2 - har du sukkerblanding i overskud så smid det ikke ud - det kan nemt gemmes og anvendes igen. Jeg plejer at putte det i en lille plasticbeholder m. låg, som jeg stiller på køl, hvor det mindst kan holde sig 1 uges tid, og så kan man stive efterhånden, som man bliver færdig med flere ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar