Printfriendly

Lav pom poms med 'The pom pom maker'


The Pom pom maker' - guide
... sådan laver du selv flotte pom poms!




Her kan du lære at håndtere 'The pom pom maker' og lave helt perfekte pom poms.

Pom poms er nok allermest kendt som dusken på tophuen, men de behøver ikke kun at være runde. Er man kreativ nok, kan man med forskellige farver garn kreere både pindsvin og frugter, ligesom der findes en Pom pom maker i hjerteform, så der er virkelig mange muligheder for at bruge de bløde totter.

'The Pom pom maker' kan købes rigtig mange steder. Prøv blot at søge på nettet, eller besøg din lokale garn-pusher, hobbybutikker. Jeg har sågar også set dem til salg i Netto/Rema 1000, så det burde være meget nemt at få fat i dem. Selv har jeg købt dem hjem fra Kina til ca. 20-25 kr. for et sæt med 4 størrelser. Der fulgte dog ingen vejledning med - kun enkelte, kinesiske skrifttegn - men heldigvis kan man finde hjælp til nærmest alt på nettet, og nu også denne vejledning.

Trin-for-trin tager jeg dig med hele vejen, indtil du selv står med en færdig pom pom i hånden. Denne pom pom skal bruges som hale på min netop færdiggjorte kanin med krone og guldbroderi, så se med her!


Jeg vælger at bruge det mindste sæt skabeloner



Læg mærke til, at der i den ene side er 3 huller og i den anden side 3 buler

De 2 skabeloner vendes modsat hinanden

- og lægges sammen, så buler ligger ovenpå huller og omvendt

Skabelonerne ligger løst ovenpå hinanden, så hold dem godt sammen og start med at vikle garn omkring.
Jeg anbefaler, at man bruger noget luftigt garn, f.eks. uld, acryl el. lign., som giver et flottere og mere fluffy resultat. Bomuld egner sig mindre godt, men kan bruges.

Fyld godt op i mellemrummene/halvcirklerne.
Først på den ene side og dernæst den anden - tag bare tråden med direkte over til den
næste halvdel.

Når begge sider er fyldt op lukkes skabelonen.

'Lås' skabelonen ved at lukke de hvide hængsler ned over de 2 halvdele


- og klip så pom pom'en op ved at følge rillen i midten

Så er pom pom'en klippet hele vejen rundt

- og nu skal den så bindes sammen.
Indsæt en snor i samme rille, som den, du klippede i. Stram godt til og bind nogle knuder.
Her har jeg brugt alm. bomuldsgarn som snor.

Når pom pom'en er bundet godt sammen, kan den tages sikkert ud af skabelonen

Sådan ! - 1 stk. pom pom

Der kan være enkelte uregelmæssige tråde, som stikker lidt ud, men ryst den lidt
og studs formen til, så den bliver rund og jævn.



Færdig mål ca. 3 - 4 cm.
Skulle den være for stor til dit arbejde, klippes og studses den bare endnu mere
.

Voilá - og sådan gik det til, at kaninen fik sin hale !




Ingen kommentarer:

Send en kommentar