Printfriendly

lørdag den 31. december 2016

Dåse-cover i nissepigetøj





Ja, så måtte jeg da også lige prøve det famøse dåse-cover, og det var da helt sikkert kun for sjov, og fordi jeg lige stod og manglede en værtsgave til juleaften..

Der var nu ikke såå meget smil under monteringen, da man virkelig skal holde tungen lige i munden, for ikke at få det ene *biiib* til at sidde højere end det andet - eller på anden måde forvirre øjet, og set i bakspejlet kunne kjolen nok godt have dækket lige en anelse mere.
Men på trods af alt, så synes jeg alligevel ikke, at den blev helt ved siden af.

Opskriften er fra gratis og fra Halager.

PS - den blev modtaget med både grin og smil .... mission accomplished !


lørdag den 10. december 2016

Et lille juletræ med et twist





Disse træer er set hos Brigitte Sloth Design, men jeg tror endnu ikke, at der er udgivet en opskrift på dem, så jeg har blot lavet disse ud udfra hendes billede. Om de er 100% magen til ved jeg ikke, men jeg synes de blev rigtig søde og dekorative.

Da det ikke er min idé og design, kan jeg desværre heller ikke linke dig videre til en opskrift denne gang, men prøv evt. selv - de er nu ret nemme af lave :-)


tirsdag den 22. november 2016

Julegrisen 'Sven'





Julen nærmer sig med hastige skridt, og måske er I også allerede igang med lidt julehæklerier.

Jeg kom lige i tanke om denne søde julegris, som jeg lavede sidste jul til vores fantastiske pakkespil, og grisen tilfaldt E., som netop var flyttet hjemmefra, og dermed fik sit første eget stykke julepynt, så jeg håber, at hun smiler bredt, når hun finder den frem i år.





Opskriften er gratis fra Jo's Crocheteria, og du kan hente den her via Ravelry.
Den findes både på dansk og engelsk, så der er ingen undskyldninger, og som jeg lige husker det, så var den supernem at gå til,  

Hvem kan ikke nemt forelske sig i Sven ?! :-) 

onsdag den 16. november 2016

Fridage blev vekslet til lidt julehæklerier

Aahh, hvor har det bare givet mig ro i både sjæl og krop, at der lige faldt 6 fridage ovenpå en veloverstået eksamen - det er meget længe siden, at jeg har nydt at have så meget fri.

Det gjorde så også, at jeg kravlede helt derned, hvor der kun var mig og min hæklenål - og nå ja, lidt aftensmad indimellem, og det kom der flere ting ud af, bl.a. endnu et sæt juletræer m. blondebånd - denne gang i sarte grønne farver og en blæksprutte, (tryk på links for at gå til opskrifterne) som skal være bedste ven til en lille ny. Men - jeg fik også kreeret lidt nyt, nemlig disse søde nissepiger og drenge i 2 forskellige udgaver.






Du kan finde opskriften gratis hos Tante Tråd.



For at gøre dem mere stabile og i stand til at sidde selv, puttede jeg lidt blomstersten i en nylonstrømpe inden kroppen blev fyldt helt færdig, og ellers har jeg bare prøvet at give dem lidt personlighed hver især med broderede hjerter og snefnug.

Søde er de i hvert fald, og en oplagt idé til værtindegave her til julens mange sammenkomster.

lørdag den 29. oktober 2016

Gratis opskrift - hvide engle og juletræer



Jeg har netop lagt en ny opskrift på bloggen på små hvide engle og juletræer.
Det er et hurtigt lille projekt, som også er velegnet for begyndere.

Du kommer direkte til opskriften her: Hvide engle og juletræer


fredag den 28. oktober 2016

Små juletræer med blondebånd





Kender du det ?! - du SKAL bare igang, men kan ikke tage dig sammen og tankerne flyver rundt i hovedet !

Jeg burde læse til eksamen, men kunne kun finde ud af at tage hæklenålen frem, og det kom der så disse små juletræer ud af.

De er lavet med inspiration fra denne opskrift: Ravelry med egne ændringer og tilføjelser, og jeg synes de blev ret søde.

Så fik jeg alligevel lidt nyt julepynt til min nye lejlighed, og glæder mig til at det bliver tid til at hænge dem op :-)





onsdag den 19. oktober 2016

Kejserpingvin ... nusseklud






Det blev også til en lille 'Pingo', mens jeg lå med benet højt på sofaen - og nu hvor jeg er kommet på den anden side af både studiestart og ikke mindst en flytning her i weekenden, fandt jeg lige 2 min.'s ro til at lægge denne på bloggen.

Jeg synes, det er en rigtig sød nusseklud - dog skal man vide, at den har tendens til at trække lidt skæv i kroppen, men med lidt hiv og stræk fik jeg den til at se nogenlunde lige ud.

Opskriften er gratis og findes på Lonnies.dk

lørdag den 8. oktober 2016

Ballerina kat - 'the sweetest thing'


,

Den sødeste, lille ballerina-kat, - og det er endnu en opskrift, jeg har fundet hos Amigurumi Today

I opskriften er nederdelen syet af et lille stykke tyl, men jeg havde kun tyl i en meget skrap pink, som jeg slet ikke synes passede ind, så jeg måtte altså lige kreere én selv i et luftigt blondemønster, - og så skulle der selvfølgelig også et fint hårbånd med sløjfe til.

Hvad synes du ?! - jeg synes, nuttet-faktoren er ret HØJ :-)

tirsdag den 4. oktober 2016

Ugle med nathue - nussetæppe og bamse



5 ugers 'sofa-drivning' med et dårligt knæ fik hæklenålen til at gløde - og det var måske fint nok, for nu har jeg absolut ikke tid til bare en enkelt maske, da jeg er startet på studier.

Men I skal ikke snydes for lidt af det, der blev færdigt - her en ugle med nusseklud, sovebamse og nathue.

Opskriften er gratis, men på tysk (det er bare slet ikke så svært, som man lige tror, så kast dig bare ud i det). Opskriften finder du lige her: Zhaya

PS - jeg har bare udskiftet lyset med en nusseklud og broderet 'stjerner' på nathuen, ligesom den lille bamse har fået halstørklæde og et broderet hjerte.

Et rigtigt sødt sæt f.eks. til en barselsgave.

torsdag den 22. september 2016

Lige en flodhest mere.......





En ufo, der bare var kommet til at ligge rigtigt længe, er omsider blevet færdig. 
Egentlig hedder den Flora, men jeg kalder den Frida.

Opskriften koster 30 kr. og kan købes på Ravelry




  

mandag den 19. september 2016

Grise-pigen 'PEPPA'



Tjek lige grise-pigen 'PEPPA' - hun er såå klar til at møde sine nye venner, og har allerede pakket rygsækken!

Gratis opskrift fra Amigurumi Today - og så har jeg selv bikset den lille rygsæk sammen :-)








mandag den 25. juli 2016

Babytæppe - 'Victorian Lattice'




Hvis du har fulgt min blog, så har du aldrig tidligere set et hæklet tæppe fra min hånd, for dette er faktisk mit allerførste. Tænk - at det virkelig skulle lykkedes at fuldende et større projekt - det er faktisk lidt af en sejr! 

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har påbegyndt 'projekt tæppe', men det bliver højst til 5-10 rk., før jeg bliver jeg i tvivl om mønsteret er det rigtige, eller farven, eller.... eller.... for det skal bare føles helt rigtigt. Jeg har bare altid haft den fornemmelse, at jeg er bedst til små ting, som jeg hurtigt kan se et resultat af, men det kan være, at det ændrer sig nu. For det er en vigtig erfaring at få med sig i bagagen, at alt får en ende, hvis man er ihærdig nok og holder fokus. 





Jeg valgte den helt enkle, hvide farve, som jeg synes passer rigtig godt til dette smukke mønster. (Tryk her, for at gå til den engelske opskrift 'Victorian Lattice').
Det består af 30 firkanter á 14 cm og nåede et færdigt mål på 71 x 88 cm. Den afsluttende kant er selvkomponeret og går over 5 omgange.

Jeg endte dog med at måtte lave hele samlingen om, da jeg i første omgang ikke havde jeg ikke studeret sammenhæklings-metoden, og troede, at jeg havde styr på det. Jeg ønskede en flad sammenhækling med kædemasker i bagerste maskeled, som jeg tidligere havde set andre bruge, men det var bestemt en stor fejl ikke at nærstudere teknikken, for det er ikke ligegyldigt, hvordan man griber det an, og her er bl.a. Youtube et pragtfuldt værktøj.



'Forkert' sammenhækling', som gav en alt for høj kant


Flad sammenhækling
Som du kan se af billederne herover, er der en meget synlig forskel på metoderne - og jeg fik derfor en meget høj kant på min samling. Men garnenden (dén, du hækler med) skal løbe på undersiden af samlingen, og ikke på oversiden, som man normalt ville gøre, og så får man en næsten flad samling. Se videoen med flad sammenhækling her: Youtube


FAKTA
Garnvalg: Søstrene Grene 8/4 bomuld `a 50 gr. (160 m)
Nål: 2½ (da jeg hækler lidt løst)
Forbrug: 1 ngl. garn = 4 firkanter, så 7½ ngl. til selve tæppet. Resterne brugte jeg til kant + ca. ½ ngl. mere, dvs. knapt 9 ngl. i alt.



Nærbillede af kanten

fredag den 24. juni 2016

Jazz-Crow - a very groovy bird





Det er ikke ligefrem sådan, at der springer en masse af nålen lige pt. - faktisk nørkler jeg lidt rundt i julepynt for at se, hvad jeg kunne tænke mig at lave i år. Men det er ikke nemt, at finde julehumøret frem her midt i juni, så da jeg så denne skønne fugl, måtte alt andet lige vente.




Opskriften er gratis og findes mange steder på nettet bl.a. her på Ravelry.



søndag den 12. juni 2016

Hæklet rygsæk med 'Flora' flodhest

Se lige her, hvad jeg faldt over ! - det er noget at det sødeste, jeg længe har set. 
En lille rygsæk til prinsessen med flodhest, som jeg har døbt 'Flora'.



Opskriften er købt på Etsy HER !
Udover flodhesten er der endnu 3 modeller af vælge imellem, en dino, en gris og en giraf, så jeg er nok ikke færdig med at lave rygsække endnu.

Opskriften er på engelsk (US), men forholdsvis nem at gå til, da den indeholder mange billeder.
Det kræver dog, at du har styr på farveskift - og at din 'tælle-hjerne' kan køre på højtryk, da der er rigtig meget tælleri i mønsteret.
Desuden har jeg brugt dobbelttråd i begge farver, og det gav den lige et par cm mere i både længde og højde. Jeg ville gerne gøre den lidt mere robust, men det er jo helt op til én selv. 



Den er perfekt til børnehave-/skolestart og har plads til både madkasse og drikkedunk, - og så er den nem at spotte i mængden :-)


lørdag den 28. maj 2016

Angry Birds







Ja, de er både søde og sjove og ekstremt populære - og nu er de så også gået til filmen :-)

Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at hækle figurerne til en barnevognskæde, så her er de ! Der er indkøbt clips og perler, men de monterer vist ikke sig selv *suk*  ;-)

Opskriften finder du HER

torsdag den 19. maj 2016

Hæklet 'Nana' figur





Tjaa, idéen med at hækle baby/børnetøj holdt ikke længere end til en enkelt cardigan (indtil videre i hvert fald), for pludselig dukkede en skabning op, som jeg bare var NØDT til at lave, og jeg synes, at 'hun' er helt fantastisk.



Den franske kunstner, billedhugger og feminist Niki de Saint Phalle står bag de originale 'Nana' figurer, og i 2012 lavede den tyske hækledesigner Elisabeth Wetsch, 'Nadelspiel' en hæklet udgave i anledning af 10 års-dagen for Niki de Saint Phalle's død. Og det var altså denne figur, som 'talte' så meget til mig, at jeg straks kastede mig ud i både opskrift og videoer - først på tysk, men heldigvis fandt jeg den også på en engelsk, det går trods alt lidt nemmere.




Så hvis du trænger til en lille udfordring, så skulle du måske også prøve ?! Jeg har fundet links frem til både opskrift og videoer (engelsk), og så er det bare derudaf med tungen lige i munden.
Vælg farver efter ønske, brug gerne nogle af dine mange garnrester, så du får en helt unik skulptur, der vil pynte hvorend du sætter den.

Læg også mærke til de små detaljer
med hjerter på brysterne. Det ene i rødt -


- det andet i blåt






fredag den 6. maj 2016

Ny opskrift! - hårbånd 'Seagull Miniature'




Hækl et sødt sommer hårbånd, som er inspireret af opskriften på mit Seagull Cotton tørklæde.

Du finder opskriften lige her: Seagull Miniature

- eller tilføj dit projekt via Ravelry

Tak til de testere, som brugte deres tid, garn og lyst :-)

søndag den 1. maj 2016

Lillepige cardigan med fint hulmønster






Det er blevet tid til sommerprojekter og i år har jeg bestemt mig for, at jeg for alvor skal igang med hæklet tøj til baby. Nu har jeg hæklet rigtig mange amigurumis igennem flere år, og jeg trænger til nye udfordringer.

Så her er min første baby cardigan, designet af Brigitte Sloth, og du kan købe hendes opskrift via Ravelry. Det er et godt begynderprojekt, hvis man ikke rigtig har lavet så meget andet tøj før, og opskriften er nem at følge.

Men fordi jeg valgte kun at bruge nål str. 2½ til denne, endte den også med at blive lidt lille - jeg vil tro, at det er en str. 0-3 mdr., men man kan jo nemt hoppe op i en 3-3½ og opnå en større størrelse.

Jeg synes, at den er utrolig sød med det fine hulmønster og den bølgede kant, og det må da være en must-have til enhver ny sommerbaby.

onsdag den 20. april 2016

En lille ny på vej....

Er du én af dem, der kunne lide Seagull Cotton opskriften, vil du muligvis kunne lide min næste opskrift - der er nemlig en 'lillesøster' på vej!




Jeg har læst mange af jeres kommentarer rundt om på nettet, og især i facebookgrupperne, hvor I har lagt billeder op af smukke tørklæder i snart alle afskygninger, og derfor ved jeg også godt, at Seagull Cotton tørklædet deler vandene, da man enten elsker eller hader den - og altså med hader, mener jeg i den forstand, at det kan være monotont at hækle. Men mange kan også bare godt lide at hækle derud af' uden at hjernen behøver at køre på de allerstørste tandhjul.

Så. hvis du hører til den sidstnævnte gruppe, kan du godt begynde at glæde dig, og har du tilmed gemt garnresterne fra tørklædet, vil du nu få rig mulighed for at få dem brugt.

Stay tuned, som man siger, for opskriften er pt. ude ved testere, som lige skal give sit besyv med, inden jeg frigiver den her på bloggen. Ligesom Seagull Cotton tørklædet vil opskriften være gratis for alle :-) 

Barnevognskæde med fluffy får



Et lille indlæg om endnu en barnevognskæde - denne gang med små bløde får.
Fårene blev færdige for nogen tid siden, men det var først idag, at jeg endelig fik dem monteret til en kæde.



Idéen til fårene komme fra et billede, jeg engang så på en svensk blog, og oprindeligt er det en købeopskrift. Men i og med bloggen ikke længere eksisterer på www-adressen, kan jeg ikke lægge et link ind til opskriften.
Derfor er denne blot til inspiration :-)

fredag den 15. april 2016

Er rotter nuttede ??





NEJ - normalt ikke, vel, men når vi snakker om bog-rotter, så JO - helt bestemt !

De herlige bog-rotter 'holder' siden, så du ikke er i tvivl om, hvor du er kommet til, og så er det definitivt slut med at lave grimme og ødelæggende æsel-ører i din yndlingsbog.



En bog-rotte vil være en sød gaveidé, og du kan selv variere længden, så den passer til både niecens eventyrbog, klassekammeratens skolebøger eller morfars krimi-romaner.
(Pssst - det er iøvrigt snart Mors- og Fars dag, så måske kan du bruge idéen her til at give en lille hjemmelavet ting). 
Er du tilmed fiks med nål og tråd, kan du lave en meget personlig gave ved at brodere navn, hjerter eller noget helt tredje på det lange stykke.


Opskriften findes på både DANSK og ENGELSK, så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at gå igang med en hel rotte-rede :-)

Go' hæklelyst!

tirsdag den 5. april 2016

Den populære abe.......



Ja, den er snart mere populær end nogensinde, i hvert fald når vi snakker om den hæklede udgave.

Indtil nu har jeg faktisk kun lavet den helt klassiske, men der kommer til stadighed flere og flere modificerede figurer til - alt lige fra Robin Hood, ballerinaer, postmand og hele kobber- sølv og guldbrudepar.

Studenterhuen har både emblem, sølvknapper og strop over skyggen - sidstnævnte kan godt
være lidt svært at få øje på her på billedet.

Jeg ved ikke helt, hvor min personlige mening er i det her - lad os bare sige det på denne måde, det er ikke en trend, jeg har haft lyst til at forfølge i stor stil.

Men så sker der jo det, at der pludselig er nogen, der brændende ønsker sig sådan én, og hvad gør man så ??......jo, man går selvfølgelig bare igang. Så nu har jeg lavet både en studenter-og en sygeplejerske-udgave.

Selvfølgelig skulle der også være et eksamensbevis, hvor jeg har trykt 'lorem ipsum' tekst på
den ene side (google det) og en medalje nederst på den anden side, og så ellers bare rullet papiret sammen..

Studenter-udgaven er helt sikkert den med flest detaljer, og har også været den sjoveste at lave, men du får selvfølgelig også lige et par billeder af sygeplejersken :-)