Printfriendly

torsdag den 22. september 2016

Lige en flodhest mere.......





En ufo, der bare var kommet til at ligge rigtigt længe, er omsider blevet færdig. 
Egentlig hedder den Flora, men jeg kalder den Frida.

Opskriften koster 30 kr. og kan købes på Ravelry




  

mandag den 19. september 2016

Grise-pigen 'PEPPA'



Tjek lige grise-pigen 'PEPPA' - hun er såå klar til at møde sine nye venner, og har allerede pakket rygsækken!

Gratis opskrift fra Amigurumi Today - og så har jeg selv bikset den lille rygsæk sammen :-)








onsdag den 7. september 2016

I have a problem.....







Lige en oplysning ang. svar på kommentarer

UPDATE - problemet med kommentarfelterne er nu løst, så spørg endelig, hvis der skulle være noget! 


Jeg har i øjeblikket problemer med at skrive svar til jeres kommentarer. 

Jeg kæmper med at finde problemets arnested og en løsning, og indtil da kan jeg kun henvise til min mailadresse, hvis du har spørgsmål til opskrifter o.lign.

Min mailadresse er: myupperpenthouse@live.dk

Tak for jeres tålmodighed :-) 


mandag den 25. juli 2016

Babytæppe - 'Victorian Lattice'




Hvis du har fulgt min blog, så har du aldrig tidligere set et hæklet tæppe fra min hånd, for dette er faktisk mit allerførste. Tænk - at det virkelig skulle lykkedes at fuldende et større projekt - det er faktisk lidt af en sejr! 

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har påbegyndt 'projekt tæppe', men det bliver højst til 5-10 rk., før jeg bliver jeg i tvivl om mønsteret er det rigtige, eller farven, eller.... eller.... for det skal bare føles helt rigtigt. Jeg har bare altid haft den fornemmelse, at jeg er bedst til små ting, som jeg hurtigt kan se et resultat af, men det kan være, at det ændrer sig nu. For det er en vigtig erfaring at få med sig i bagagen, at alt får en ende, hvis man er ihærdig nok og holder fokus. 





Jeg valgte den helt enkle, hvide farve, som jeg synes passer rigtig godt til dette smukke mønster. (Tryk her, for at gå til den engelske opskrift 'Victorian Lattice').
Det består af 30 firkanter á 14 cm og nåede et færdigt mål på 71 x 88 cm. Den afsluttende kant er selvkomponeret og går over 5 omgange.

Jeg endte dog med at måtte lave hele samlingen om, da jeg i første omgang ikke havde jeg ikke studeret sammenhæklings-metoden, og troede, at jeg havde styr på det. Jeg ønskede en flad sammenhækling med kædemasker i bagerste maskeled, som jeg tidligere havde set andre bruge, men det var bestemt en stor fejl ikke at nærstudere teknikken, for det er ikke ligegyldigt, hvordan man griber det an, og her er bl.a. Youtube et pragtfuldt værktøj.



'Forkert' sammenhækling', som gav en alt for høj kant


Flad sammenhækling
Som du kan se af billederne herover, er der en meget synlig forskel på metoderne - og jeg fik derfor en meget høj kant på min samling. Men garnenden (dén, du hækler med) skal løbe på undersiden af samlingen, og ikke på oversiden, som man normalt ville gøre, og så får man en næsten flad samling. Se videoen med flad sammenhækling her: Youtube


FAKTA
Garnvalg: Søstrene Grene 8/4 bomuld `a 50 gr. (160 m)
Nål: 2½ (da jeg hækler lidt løst)
Forbrug: 1 ngl. garn = 4 firkanter, så 7½ ngl. til selve tæppet. Resterne brugte jeg til kant + ca. ½ ngl. mere, dvs. knapt 9 ngl. i alt.



Nærbillede af kanten

fredag den 24. juni 2016

Jazz-Crow - a very groovy bird





Det er ikke ligefrem sådan, at der springer en masse af nålen lige pt. - faktisk nørkler jeg lidt rundt i julepynt for at se, hvad jeg kunne tænke mig at lave i år. Men det er ikke nemt, at finde julehumøret frem her midt i juni, så da jeg så denne skønne fugl, måtte alt andet lige vente.




Opskriften er gratis og findes mange steder på nettet bl.a. her på Ravelry.



søndag den 12. juni 2016

Hæklet rygsæk med 'Flora' flodhest

Se lige her, hvad jeg faldt over ! - det er noget at det sødeste, jeg længe har set. 
En lille rygsæk til prinsessen med flodhest, som jeg har døbt 'Flora'.



Opskriften er købt på Etsy HER !
Udover flodhesten er der endnu 3 modeller af vælge imellem, en dino, en gris og en giraf, så jeg er nok ikke færdig med at lave rygsække endnu.

Opskriften er på engelsk (US), men forholdsvis nem at gå til, da den indeholder mange billeder.
Det kræver dog, at du har styr på farveskift - og at din 'tælle-hjerne' kan køre på højtryk, da der er rigtig meget tælleri i mønsteret.
Desuden har jeg brugt dobbelttråd i begge farver, og det gav den lige et par cm mere i både længde og højde. Jeg ville gerne gøre den lidt mere robust, men det er jo helt op til én selv. 



Den er perfekt til børnehave-/skolestart og har plads til både madkasse og drikkedunk, - og så er den nem at spotte i mængden :-)


lørdag den 28. maj 2016

Angry Birds







Ja, de er både søde og sjove og ekstremt populære - og nu er de så også gået til filmen :-)

Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at hækle figurerne til en barnevognskæde, så her er de ! Der er indkøbt clips og perler, men de monterer vist ikke sig selv *suk*  ;-)

Opskriften finder du HER