Søstrene Grene har gennem et stykke tid haft nogle lækre filtplader af nepalesisk uld, som jeg var 'nødt til' at købe nogle stykker af, da jeg ikke kunne stå for alle de skønne farvenuancer. Men da jeg absolut ingen forstand har på filtning, gik jeg og summede lidt over, hvad jeg kunne bruge dem til.
En dag faldt jeg over en side på nettet med nogle små foldede kurve, og jeg var solgt.
Jeg brugte naturfarvet lædersnor til at lukke hjørnene med, men giver man dem i stedet et par sting med noget sytråd, kan man jo bagefter slå sig løs og dekorere med alt lige fra smukke knapper, farvede sten, stof, filt el. måske hæklede blomster.
Jeg kan godt lide det enkle udtryk, som de er her, og de kan fint bruges til nips, smykker o.lign.
Link til DIY HER
Hvordan har du gjort? Ville sætte stor pris på en DIY, eller et link til en, jeg har nemlig også købt filt hos søstrene, uden at vide hvad det skulle bruges til, og dine kurve er så fine.
SvarSletHej Mie - jeg har lige opdateret indlægget med et link til DIY :-) God fornøjelse, jeg vil meget gerne se det endelige resultat :-) /Charlotte
SvarSletTusind tak Charlotte. Jeg er på ferie for tiden, men det ved du jo allerede, men når jeg kommer hjem, SÅ skal der dæleme laves kurve. Mvh Mie
SvarSletDet var så lidt, Mie - det er også dejligt at have noget at give sig til, når man kommer hjem. Nyd det nu, sålænge det varer :-) /Charlotte
SvarSlet