Printfriendly

lørdag den 28. maj 2016

Angry Birds







Ja, de er både søde og sjove og ekstremt populære - og nu er de så også gået til filmen :-)

Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at hækle figurerne til en barnevognskæde, så her er de ! Der er indkøbt clips og perler, men de monterer vist ikke sig selv *suk*  ;-)

Opskriften finder du HER

torsdag den 19. maj 2016

Hæklet 'Nana' figur





Tjaa, idéen med at hækle baby/børnetøj holdt ikke længere end til en enkelt cardigan (indtil videre i hvert fald), for pludselig dukkede en skabning op, som jeg bare var NØDT til at lave, og jeg synes, at 'hun' er helt fantastisk.



Den franske kunstner, billedhugger og feminist Niki de Saint Phalle står bag de originale 'Nana' figurer, og i 2012 lavede den tyske hækledesigner Elisabeth Wetsch, 'Nadelspiel' en hæklet udgave i anledning af 10 års-dagen for Niki de Saint Phalle's død. Og det var altså denne figur, som 'talte' så meget til mig, at jeg straks kastede mig ud i både opskrift og videoer - først på tysk, men heldigvis fandt jeg den også på en engelsk, det går trods alt lidt nemmere.




Så hvis du trænger til en lille udfordring, så skulle du måske også prøve ?! Jeg har fundet links frem til både opskrift og videoer (engelsk), og så er det bare derudaf med tungen lige i munden.
Vælg farver efter ønske, brug gerne nogle af dine mange garnrester, så du får en helt unik skulptur, der vil pynte hvorend du sætter den.

Læg også mærke til de små detaljer
med hjerter på brysterne. Det ene i rødt -


- det andet i blåt






fredag den 6. maj 2016

Ny opskrift! - hårbånd 'Seagull Miniature'




Hækl et sødt sommer hårbånd, som er inspireret af opskriften på mit Seagull Cotton tørklæde.

Du finder opskriften lige her: Seagull Miniature

- eller tilføj dit projekt via Ravelry

Tak til de testere, som brugte deres tid, garn og lyst :-)

søndag den 1. maj 2016

Lillepige cardigan med fint hulmønster






Det er blevet tid til sommerprojekter og i år har jeg bestemt mig for, at jeg for alvor skal igang med hæklet tøj til baby. Nu har jeg hæklet rigtig mange amigurumis igennem flere år, og jeg trænger til nye udfordringer.

Så her er min første baby cardigan, designet af Brigitte Sloth, og du kan købe hendes opskrift via Ravelry. Det er et godt begynderprojekt, hvis man ikke rigtig har lavet så meget andet tøj før, og opskriften er nem at følge.

Men fordi jeg valgte kun at bruge nål str. 2½ til denne, endte den også med at blive lidt lille - jeg vil tro, at det er en str. 0-3 mdr., men man kan jo nemt hoppe op i en 3-3½ og opnå en større størrelse.

Jeg synes, at den er utrolig sød med det fine hulmønster og den bølgede kant, og det må da være en must-have til enhver ny sommerbaby.