Printfriendly

onsdag den 20. april 2016

En lille ny på vej....

Er du én af dem, der kunne lide Seagull Cotton opskriften, vil du muligvis kunne lide min næste opskrift - der er nemlig en 'lillesøster' på vej!




Jeg har læst mange af jeres kommentarer rundt om på nettet, og især i facebookgrupperne, hvor I har lagt billeder op af smukke tørklæder i snart alle afskygninger, og derfor ved jeg også godt, at Seagull Cotton tørklædet deler vandene, da man enten elsker eller hader den - og altså med hader, mener jeg i den forstand, at det kan være monotont at hækle. Men mange kan også bare godt lide at hækle derud af' uden at hjernen behøver at køre på de allerstørste tandhjul.

Så. hvis du hører til den sidstnævnte gruppe, kan du godt begynde at glæde dig, og har du tilmed gemt garnresterne fra tørklædet, vil du nu få rig mulighed for at få dem brugt.

Stay tuned, som man siger, for opskriften er pt. ude ved testere, som lige skal give sit besyv med, inden jeg frigiver den her på bloggen. Ligesom Seagull Cotton tørklædet vil opskriften være gratis for alle :-) 

Barnevognskæde med fluffy får



Et lille indlæg om endnu en barnevognskæde - denne gang med små bløde får.
Fårene blev færdige for nogen tid siden, men det var først idag, at jeg endelig fik dem monteret til en kæde.



Idéen til fårene komme fra et billede, jeg engang så på en svensk blog, og oprindeligt er det en købeopskrift. Men i og med bloggen ikke længere eksisterer på www-adressen, kan jeg ikke lægge et link ind til opskriften.
Derfor er denne blot til inspiration :-)

fredag den 15. april 2016

Er rotter nuttede ??





NEJ - normalt ikke, vel, men når vi snakker om bog-rotter, så JO - helt bestemt !

De herlige bog-rotter 'holder' siden, så du ikke er i tvivl om, hvor du er kommet til, og så er det definitivt slut med at lave grimme og ødelæggende æsel-ører i din yndlingsbog.



En bog-rotte vil være en sød gaveidé, og du kan selv variere længden, så den passer til både niecens eventyrbog, klassekammeratens skolebøger eller morfars krimi-romaner.
(Pssst - det er iøvrigt snart Mors- og Fars dag, så måske kan du bruge idéen her til at give en lille hjemmelavet ting). 
Er du tilmed fiks med nål og tråd, kan du lave en meget personlig gave ved at brodere navn, hjerter eller noget helt tredje på det lange stykke.


Opskriften findes på både DANSK og ENGELSK, så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at gå igang med en hel rotte-rede :-)

Go' hæklelyst!

tirsdag den 5. april 2016

Den populære abe.......



Ja, den er snart mere populær end nogensinde, i hvert fald når vi snakker om den hæklede udgave.

Indtil nu har jeg faktisk kun lavet den helt klassiske, men der kommer til stadighed flere og flere modificerede figurer til - alt lige fra Robin Hood, ballerinaer, postmand og hele kobber- sølv og guldbrudepar.

Studenterhuen har både emblem, sølvknapper og strop over skyggen - sidstnævnte kan godt
være lidt svært at få øje på her på billedet.

Jeg ved ikke helt, hvor min personlige mening er i det her - lad os bare sige det på denne måde, det er ikke en trend, jeg har haft lyst til at forfølge i stor stil.

Men så sker der jo det, at der pludselig er nogen, der brændende ønsker sig sådan én, og hvad gør man så ??......jo, man går selvfølgelig bare igang. Så nu har jeg lavet både en studenter-og en sygeplejerske-udgave.

Selvfølgelig skulle der også være et eksamensbevis, hvor jeg har trykt 'lorem ipsum' tekst på
den ene side (google det) og en medalje nederst på den anden side, og så ellers bare rullet papiret sammen..

Studenter-udgaven er helt sikkert den med flest detaljer, og har også været den sjoveste at lave, men du får selvfølgelig også lige et par billeder af sygeplejersken :-)




fredag den 1. april 2016

Om at støtte det gode formål...






Forleden modtog jeg dette blad i postkassen, udgivet af 'Kraftværk' som hører under Sind Daghøjskole (håber jeg forstået det korrekt) - og det gjorde jeg på baggrund af en henvendelse om opskriften på mit Seagull Cotton sjal.

Jeg får af og til henvendelser fra folk og forretninger, som gerne vil bruge opskriften til andet, end den er tiltænkt. Den ligger jo til ganske fri afbenyttelse for alle privatpersoner, men dér, hvor filmen knækker for mig er, når erhvervsdrivende gerne lige vil have lov til at snige en gratis opskrift ned i en garnpose, som trækplaster for at sælge garn - den går altså ikke i min verden. 



Opskriften er lagt på bloggen for - gratis - at kunne glæde andre - ikke for profit, og derfor har jeg alle gange sagt 'nej tak', når disse forespørgsler er kommet.

Men denne gang var det altså anderledes. Jeg støtter gerne gode, sociale formål, som her, når kreative, unge mennesker ser en glæde i at lave noget håndarbejde - dét rykker i min verden.

Derfor vil jeg gerne sige tak til Mai for både henvendelsen og bladet, som jeg har kigget meget i - og jeg håber, at I får hæklet en masse flotte sjaler!