Printfriendly

torsdag den 26. november 2015

BLACK FRIDAY... det er djævelsk ...godt !

Egentlig mangler jeg ikke noget, som i overhovedet, og da slet ikke garn!!

Men det var så kun lige indtil jeg fik denne mail - én af de mange, der ender i mail boxen, og som nemt kan friste én over evne.

Læs ordet 'lammeuld'....luk øjnene og 'smag' på det !! 
Sådan fik jeg lige et total black out og kom i vildelse til at bestille et ukendt antal nøgler - til en pris, der næsten ikke er værd af nævne.
Men er du ikke til lammeuld, er der også flere andre gode tilbud!


Har du det lige som jeg, så kan du stadig nå det - prisen pr. nøgle er kun kr. 11,25 (det er -50%)

- og kan købes lige HER


Så nu kan jeg endelig få taget hul på et længe ønsket projekt, nemlig et skønt hyggetæppe til MIG, MIG, MIG :-)


Men hvilket mønster?!.....hmm, jeg må i tænkeboks...


lørdag den 21. november 2015

Se den lille kattekilling.......




- neeej, hvor er den sød :-)



Opskrift og design: Vibeke Fantoft Magnesen.

søndag den 15. november 2015

Sød barnevognskæde

Jeg har lige lagt sidste hånd på en sød barnevognskæde til en lille ny november-'blopper', og synes lige I skulle se den.



Farverne skulle efter ønske være lilla og rosa, og udfordringen lød på søhest og fisk.

Jeg var så heldig at finde en rigtig sød opskrift på en søhest her, og så synes jeg bare, at de fine farvefisk fra Nureffa Craft passede godt dertil.



Men - det er lidt begrænsningens kunst, når man kun har ca. 50 cm til rådighed, og derfor endte det også med et lille overskud af både fisk og hæklet kugle.
Til gengæld gik de ikke til spilde, men blev i stedet genanvendt og kreeret til et lille ophæng.



Og nu, hvor det snart er juletid, faldt valget af clips på nogle søde julemotiver, som jeg for kort tid siden havde bestilt hjem, og er bare 'spot on' mht. farvesammensætningen.



Nu glæder jeg mig bare til at aflevere den, og håber at både mor og lille 'blopper' bliver glade.

onsdag den 4. november 2015

De skønneste hunde....'Buffy' & Sidse




Forleden var jeg på vej hen til min datter, og kommer forbi en Aldi butik. 
Det er ikke en butik, jeg kender særlig godt, men jeg har tit læst, at andre har shoppet billigt garn dér, så da jeg så skiltet udenfor med 'Oprydningssalg' var jeg allerede igang med at fylde hele indkøbskurve - i tankerne i hvert fald. Men ak - efter at have rodet i jeg ved ikke, hvor mange kurve med alt lige fra blendere til sports bh'er og hovedpuder, fandt jeg sølle 3 nøgler garn i en noget ubestemmelig brun farve. Nuvel, ikke ligefrem en yndlingsfarve, men jeg tog alligevel bundterne med til kassen for at spørge til prisen.
'5 kr. pr. stk.', siger kasseassistenten - jeg nikker og mumler 'OK' og stikker hende en 20'er.

Da jeg kommer op til min datter ser jeg, at hun har fået 'feriehund'. Det er Basset Hunden, Sidse og her bemærker jeg, at hun ikke har fået nogle legedyr med.

Så da jeg kommer hjem, slår tanken mig, at den brune garnfarve jo faktisk matcher Sidse's lysebrune pels ret godt.

Og sådan kom lille 'Buffy' til verden........en rigtig skøn lille sag...



Og idag var jeg så henne og aflevere den til Sidse, og jeg tror faktisk, hun blev rigtig glad :-)


Mission completed !!

Opskriften er fra LittleOwlsHut
- altså på 'Buffy' - ikke Sidse ;-)

tirsdag den 3. november 2015

Endnu 2 kaniner m. krone og en gulerodsrangle




Så lykkedes det alligevel at blive færdig med endnu 2 stk. kaniner, men det har godt nok ikke været uden kamp til stregen.
Måske er mine øjne heller ikke de bedste mere, for det hænder oftere og oftere at læsebrillerne skal i brug - men når man dagen efter at have monteret kan se, at det hele er både vind og skævt, og man så er nødt til at hækle nye ben igen, ja - så dræner det virkelig lysten til at fortsætte.


Men resultatet endte med at blive tilfredsstillende til sidst, og så besluttede jeg lige på falderebet at lave en lille gulerods-rangle til (efter egen fantasi).

Opskrift: 'Lovely Baby Gifts'