Som et sidste indlæg, inden vi sætter os til bords og nyder julens lækkerier, har jeg lyst til at vise jer mit yndlings-julepynt, nemlig mit DIY juletræ, som ikke har kostet mig en krone udover lidt snor.
Efter stormen Bodil's rasen over landet sidste år, samlede jeg en masse nedblæste grene fra nogle meget gamle træer tæt ved, hvor jeg bor.
Jeg havde fået en idé om at lave et træ, lidt i stil med nogle træer af lyse træpinde på fod, som jeg lige havde set i en interiør butik. Og så alligevel meget anderledes, men princippet med at bruge træpinde i forskellige længder og samle det til et træ tiltalte min kreativitet.

Prisen på træerne i butikkerne var efter min mening dog helt hen i vejret, så med stor beslutsomhed gik jeg igang med at rense al barken af.
Det er et pænt stort arbejde og sviner også en del, så det var med store affaldsække bredt udover hele stuegulvet. Men det er under barken, man opdager træets sande karakter med de smukke årer og underfundige knaster - og bare duften af træ kan gøre mig lykkelig.

Hver gren blev nøje udvalgt efter tykkelse og særtegn til en plads i rækkefølgen, hvorefter jeg skar længderne til, og til sidst gav jeg dem alle en let slibning med fint sandpapir.
Den oprindelige plan var at sømme hver gren til den bagerste 'stamme' med en lille stift, men træet var simpelthen så hårdt, at stifterne prellede af, så istedet besluttede jeg mig i bedste spejderånd til at binde grenene sammen med en grov pakkesnor. Det ville helt klart have været nemmere, hvis man var 2, så én kunne binde og den anden holde, og derfor lever den færdige finish heller ikke op til mine egne forventninger.
Men det hænger sammen, og så må jeg bare binde det om.......engang!
Men det hænger sammen, og så må jeg bare binde det om.......engang!
Som det eneste pynt til træet, valgte jeg at hækle nogle små hvide huse a la' Kähler, men i år har der også sneget sig et par diskrete kogler på.
Med dette indlæg vil jeg gerne takke alle jer, der kigger med her på bloggen og ønske jer en
RIGTIG GLÆDELIG OG FREDFYLDT JUL
- jeg håber, at I vil få nogle dejlige juledage!
Kram lidt mere - Kys lidt ekstra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar