Kreativitet er en underlig størrelse man skal gribe øjeblikket, når den viser sig.
Inspireret af et billede på Pinterest og en russisk opskrift, som jeg ikke forstod noget som helst af, gik jeg alligevel igang med at lave disse.
Jeg genkendte teknikken, som jeg selv bruger til forskellige figurer, f.eks. som arme og ben på høns og lignende.
Anvisning:
Anvisning:
Du starter med at lave en meget lang række luftmasker, som er basis for træet. Du kan tænke, at det er 'stammen i midten, som du skal hækle udfra, selvom det hele tiden kun foregår på den ene side af lm-rækken.
Grenene kan være lige så lange, som du ønsker dem. Lad os sige, at de skal være 8 m, så starter du med at hækle kædemasker tilbage i 8 m på den lange luftmaskekæde. For at lave den næste gren hækles yderligere 9 lm (slå op), og der hækles kædemasker tilbage i de 8 m (1. m springes over). På den lange lm-kæde hækles 1 km i den næste m på kæden, og starter du igen med at slå 9 lm op. Således fortsætter du indtil du når til den anden ende af den lange lm-kæde.
Den hæklede lm-kæde vikles til sidst omkring en pind, og limes i top og bund fast til pinden. Bind en lille sløjfe i toppen.
PS - man kan jo sagtens variere længden på grenene og f.eks. lave lange grene nederst, som så bliver kortere opad, så der kommer mere facon på træet.
Ligeledes kan man 'lege' med masketyperne, hvis man ønsker tykkere grene (fm, hstm osv.)
Det første sæt er lavet af bomuld/acryl, og jeg synes det særprægede udseende kom godt frem her.
Dernæst forsøgte jeg med et noget tykkere og mere 'fluffy' garn, og så blev det noget helt andet - ja, nærmest helt candyfloss-agtige med den lyslilla farve.
Jeg kan bedst lide de øverste juletræer, synes de ser sjovere ud, i det tyndere garn.
SvarSletSynes de er skønne! Anderledes og sjove!
SvarSletDe første er meget enkelte og stilrene - nr 2 er mere gammeldags, hvis man kan sige det sådan?
Ved egentlig ikke, hvilke jeg bedst kan lide - tror det afhænger af, hvor de skal stå henne?
Kan i hvert fald godt lide begge slags! :D
Hej med jer - det er rigtig sjovt at høre, hvad andre synes, for det er jo en noget anderledes fortolkning af et juletræ. Og nogle har det sådan, at det skal man helst ikke pille for meget ved, fordi der er så meget tradition forbundet med julen, andre synes det sjovt og spændende. Så netop som du siger, Helle - så vil det helt afhænge af, hvor/hvilket hjem de skal passe ind i :-)
SvarSlet