Printfriendly

DANNEBROG flagranke DIY





© Design: MyUpperPenthouse.blogspot.dk, december 2014. 
Brug PRINT el. PDF knappen i bunden af siden, hvis du vil gemme en kopi til dig selv.

DANNEBROG flagranke

Alm. bomuldsgarn 8/4 i rød og hvid samt nål nr. 2½. Jeg har ikke styr på, hvor meget garn, jeg har brugt, men der går ikke ret meget til.

OBS ! - Da den er hæklet med enkelt garntråd, vil flagene nemt rulle lidt sammen, men jeg har presset dem til sidst og samtidig brugt lidt 'Sterling's strygestivelse'.


1. Slå 44 luftmasker op med rød. De første 30 lm udgør endesnoren og skal ikke hækles.
Den sidste lm er en vendemaske, så du skal starte med at hækle fm i 2. m fra nålen.

2. Hækl 13 fm tilbage og vend med 1 lm.
Hækl yderligere 10 rækker á 13 fm (ialt 11 rækker), vend m. 1 lm efter hver række.

Når du har nået 11 rækker gentages pkt. 1 og 2.

Fortsæt indtil du har det antal flag og længde, du ønsker og husk at afslutte med 30 lm som endesnor. 
Bind en lille knude på hver ende.
Bryd garnet og hæft tråde.

Herefter laves det hvide kors. Du kan enten vælge at brodere det med kædesting, eller du kan hækle kædemasker igennem arbejdet fra ret mod vrang. Jeg har her valgt at hækle kædemasker på mine.

Hæft enderne undervejs, så virker det ikke helt så uoverskueligt, som at skulle hæfte hele arbejdet til sidst.


Rigtig go' fornøjelse !



Ingen kommentarer:

Send en kommentar